Ak, tvende sjæle
- To engle små (En hilsen til Filadelfia Asker, 15.Januar 2017)
Hvis jeg nu tænker tilbage på sidste års oplevelser, så kan jeg for mig selv konstatere at det har været et meget spændende år med mange udfordringer, med højder og dybder, med alt det hvad livet nu engang indebærer, men hvad det kommer an på, det er at holde fast i de oplevelser, som er udtryk for Guds vedvarende kærlighed igennem det som var, det som nu er og det som kommer.
Et eksempel på nogle blandede oplevelser vi havde sidste år vil jeg gerne fortælle her: Sidste sommer kørte vi herfra tværs igennem landet til Bergen og tilbragte fire nætter i telt under ekstremt regnvejr. På en campingplads ved Aurland glemte min kone et guld-armbånd i brusebadet og det blev ikke fundet igen inden vi rejste videre til Bergen. Da vi kom hjem til Tyskland, opdagede vi at der havde været indbrud i vores hus og alle smykker, som vi ikke havde haft på os under ferien var blevet stjålet. To uger inden jul skulle vi med et ægtepar fra menigheden til en julemusical i en af Hamborgs største frikirker og jeg havde lovet at køre denne gang med vores bil. Da jeg var i gang med at rense hele bilen grundigt både inde- og udefra, fandt jeg det tabte armbåndet, men gemte det indtil jul. Det blev så nok min kones andenstørste julegave efter den Vorherre har givet os i Jesu Kristi fødsel. Hvad mere kan man sige til det?
Men lige som livets gang for alle mennesker, også for dem som kender og anerkender Guds virke i hele skabelsen og i sig selv, indebærer højder og dybder, ofte endda høje højder og dybe dybder, lige således er vores menneskelige natur underkastet love, som trækker os i to retninger og nogle gange nærmest kan briste, bryde, knække, rive os itu.
Den nok også i Norge kendte tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe har givet udtryk for det idet han lader Faust udtale sine følelser som en splittet sjæl med følgende ord: ”Ak, tvende Sjæle huses i mit Bryst, og ej de vandre vil ad samme Bane. Den ene klamrer sig i Sandserus til Verden fast med kraftige Organer; den anden hæver sig fra Jordens Grus didop, hvor Sjælen søger sine Ahner.”*
Og hvad med kong David, som tid trods for at der står om ham i 1.Samuelsbok 16 efter han var blevet salvet af profeten: "Fra den dagen kom Herrens Ånd over David og var med ham siden."**, ja, til trods for alle beretninger om hans gode gerninger falder igen og igen og har meget alvorlige familieproblemer; jeg har en dag mange år tilbage i Ånden siddet ved siden af ham og grådt mange tårer over Absaloms skæbne!
Den danske salmedigter Bernhard Severin Ingemann, som vi nu nok lige i juletiden har hørt og sunget nogle salmer af, skrev engang om de to sjæle i vores bryst eller de to engle på vores skuldre:
To engle små os følge, hvor vi gå;
usynlig de på vore skuldre hvile.
Ved højre kind den ene titter ind
i sjæl og øje, når vi kærligt smile.
Hver ærlig id han skriver op med flid;
hver tanke from og god han tro bevarer.
Hvert palmeblad han straks forsegler glad;
hver midnat han til himlen med det farer.
Med strænge flid på hver uærlig id
og på hver ufrom tanke ser den anden.
Ved venstre kind han ser i øjet ind
og læser brødens dunkle skrift på panden.
Hvad ondt han så, han straks opskrive må;
dog tøver han en stund med seglets gemme.
Råb til din Gud - og englen sletter ud,
hvad angerfuld du bad din Gud forglemme.
Men vender du før midnat ej din hu,
og angerståren ej dit øje væder,
dit syndebrev forsegler han, der skrev,
- men englen på din højre skulder græder.
Ingemann refererer her til en arabisk bøn, og i den oprindelige version står der ikke "hver midnat han til himlen med det farer", men "han til Allah med det farer". Han har skrevet teksten under en rejse til Grækenland, som dengang var tyrkisk, i 1831.***
Og hvad siger selve Paulus: "Vi vet at loven er av Ånden, men jeg er et avmektig menneske, solgt til synden. For jeg skjønner ikke hva jeg selv gjør. Det jeg vil, gjør jeg ikke, og det jeg avskyr, det gjør jeg. Men gjør jeg det jeg ikke vil, da gir jeg loven rett i at den er god. Så er det i virkeligheden ikke jeg som gjør det, men synden som bor i meg. For jeg vet at i meg, det vil si slik jeg er i meg selv, bor det ikke noe godt. Viljen har jeg, men å gjøre det gode makter jeg ikke. Det gode som jeg vil, gjør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg. Men gjør jeg det jeg ikke vil, er det ikke jeg som gjør det, men synden som bor i meg. Jeg finner altså at denne loven gjelder for meg: Jeg vil gjøre det gode, men kan ikke annet enn å gjøre det onde. Mitt indre menneske sier med glede ja til Guds lov, men jeg merker en annen lov i mine lemmer. Den kjemper mot loven i mitt sinn og tar meg til fange under syndens lov som virker i lemmene. Jeg ulykkelige menneske! Hvem skal fri meg fra dette dødens legeme? Gud være takk ved Jesus Kristus, vår Herre! Så tjener jeg altså Guds lov med mitt sind, men syndens lov slik jeg er av naturen. Så er det da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus. For Åndens lov som gir liv, har i Kristus Jesus gjort meg fri fra syndens og dødens lov. Det som var umulig for loven fordi den var maktesløs på grunn av menneskets onde natur, det gjorde Gud. For syndens skyld sendte han sin egen Sønn i syndige menneskers skikkelse og holdt dom over synden i vår natur. Slik skulle lovens krav bli oppfylt i oss som ikke lar oss lede av vår onde natur, men av Ånden. De som lever etter sin syndige natur, er bare opptatt av det som hører mennesker til. Men de som lever etter Ånden er opptatt av det som hører Ånden til. For det mennesker av naturen trakter etter, fører til død, men det Ånden vil, leder til liv og fred. Det menneskene av naturen trakter etter, betyr fiendskap mot Gud, for vår onde natur bøyer seg ikke for Guds lov, ja, den kan ikke gjøre det. Slik menneskene er i seg selv, kan de ikke være etter Guds vilje. Men dere er ikke i den syndige natur; dere er i Ånden, så sant Guds Ånd bor i dere. Den som ikke har Kristi Ånd, hører ham ikke til."****
Så lad os i dette nye år 2017 ikke nøjes med eller satse på egne forsæt, men stole og bygge på Guds nåde og barmhjertighed i Jesus Kristus alene. Sola gratia, sola fide, sola scriptura, solus Christus! Alene af nåde, alene igennem troen, alene på Skriftens grund, alene igennem Kristus!*****
*se: http://www.dansk.dk/uploads/media/Den_Interessante_Daemon.pdf
** se: 1. Samuelsbok 16, 13b (Bibelen, Det Norske Bibelselskap 1978)
*** se: http://www.brittarahbek.dk/
**** se: Paulus' brev til romerne 7,14 - 8,9 (Bibelen, Det Norske Bibelselskap 1978)
***** se: http://www.uni-muenster.de/FNZ-Online/politstrukturen/reformation/unterpunkte/reform.htm
